tirsdag den 15. april 2014

NRGi - Hedensted Kommune

(Sidst opdateret 16-04-2014)

Placering:

Niels Espes Vej 8 - 8722 Hedensted - Hedensted Kommune

Kortplaceringen er den 100 % korrekte placering, standeren står i venstre ende af parkeringspladsen, omkring cykelskurene. 


Kortdata: Google Maps 

Standertype:

NRGi-stander med 2 x 16 Ampere, 230 V Blå CEE udtag

Standeren er høj og med svagt lys, så den også er synlig om aftenen, og de to udtag er beskyttet af to dæksler så de ikke risikerer at få for meget fugt når det regner og sner.

Foto: Kasper Beck - Elbilisten.blogspot.dk


Betaling:

Gratis opladning

Da standeren er monteret med standard CEE industristik, skal der heller ikke bruges kort eller lignende for at oplade her.



Parkering:

Gratis parkering, forbeholdt 1 elbil

Der er markeret op med et skilt hvor der står elbil, og det bliver så vidt jeg har observeret respekteret nogenlunde, det er mest slemt de dage de andre parkeringspladser er fuldt optagede. Der kan være skiftende parkerings forhold (tidbegrænset) på pladsen, så hvis kommunen har åbent spørg gerne lige inden længere parkering.



Aktiviteter:

Hedensted Bymidte

Da denne ladestander står tæt på centrum af Hedensted, kan man altid vælge at gå en tur over jernbanen og hen til byens butikker, der ligger ved bytorvet. Dette ligger omkring 350 meters gang derfra.



Hedensted Stadion (skovstier)

Nærmeste mulighed for at komme til stien er kun 850 m og ca. 10 minutters gang derfra. 
  • Efter du kommer ud af parkeringspladsen
  • følger du Niels Espes Vej mod venstre
  • drej derefter til højre af Bredgade
  • følg vejen til du kommer til Jørgensens Allé som er anden vej på venstre hånd
  • følg denne vej under hovedvejen til du kommer til Stadionet på højre hånd
Ved den ene af fodboldbanerne er der en lille legeplads, og inde i skoven er der en lille indhegnet sø, der ofte er ænder i om sommeren.


Hedensted Centeret

Hvis der skal bruges lidt ekstra tid, og man orker at gå distancen så ligger Hedensted centret omkring 1700 m og ca. 20 minutters gang derfra.
  • Efter du kommer ud af parkeringspladsen
  • følger du Niels Espes Vej mod højre
  • drej derefter til venstre af Stationsvej
  • følg vejen til du kommer til Vesterbrogade, som du drejer til højre af
  • følg denne til den bliver til Nørrebrogade
  • følg Nørrebrogade til den bliver til Mosegade
  • følg Mosegade ca. 750 m til Valenciavej kommer på venstre hånd
  • følg derefter Valenciavej helt frem til den bliver til grusvej på bagsiden af Hedensted Centeret
Der er både mulighed for en tur i svømmehallen eller et spil bowling, se eventuelt på Hedensted Centrets hjemmeside eller Østjysk Bowling Centers hjemmeside





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

Ingen kommentarer:

Send en kommentar