lørdag den 5. april 2014

NRGi - Forum Horsens

(Sidst opdateret 05-04-2014)

Placering:

Langmarksvej 45 - 8700 Horsens - Forum Horsens

Kortplaceringen er den 100 % korrekte placering, standeren står lige mellem Forum Horsens og DGI Motionsforum


Kortdata: Google Maps 



Standertype:

NRGi-stander med 2 x 16 Ampere, 230 V Blå CEE udtag

Standeren er høj og med svagt lys, så den også er synlig om aftenen, og de to udtag er beskyttet af to dæksler så de ikke risikerer at få for meget fugt når det regner og sner.


Foto: Kasper Beck - Elbilisten.blogspot.dk



Betaling:

Gratis opladning

Da standeren er monteret med standard CEE industristik, skal der heller ikke bruges kort eller lignende for at oplade her.



Parkering:

Gratis parkering, forbeholdt 2 elbiler

Der er markeret op på jorden med to hvide el-markeringer, og det bliver så vidt jeg har observeret respekteret, også selvom resten af parkeringspladsen har været fyldt op.



Aktiviteter:

Da denne ladestander står lidt uden for centrum af byen Horsens, er der ikke voldsomt meget at tage sig til men her er et par forslag:


Horsens Svømmehal

Svømmehallens indgang ligger 25 meter fra ladestanderen, det er en fin størrelse svømmehal med både baby-, børne- og voksenbassin, samt et bassin med klatrevæg og vipper. Ligeledes flere andre aktiviteter som vandrutschebane, boblebad og friluftsbad (om sommeren). Se åbningstider


Nørrestrand (naturstier)

Nærmeste mulighed for at komme til stien er kun 750 m og ca. 8 minutters gang derfra. Følg Langmarksvej mod højre efter du kommer ud af parkeringspladsen, drej til højre af Krudthusvej, som er første vej på højre hånd, følg vejen til du kommer til enden, og drej til højre af Nordmarksvej, og omkring 100 meter fremme starter grusstien. Se folder om Nørrestrand



Andet:

3 standere fra E.ON

Der er ligeledes tre standere med to Mennekes udgange per stander, fra E.ON på samme parkeringsplads.





Mange Grønne Hilsner

Kasper Beck

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Kan du mon hjælpe mig. Jeg har en Renault Zoe og ikke et stik, der passer til denne type lader. Kan det lade sig gøre at købe sådan et, og har du en ide om, hvad sådan et vil koste?
    Er ny elbillist og har ikke fået sat mig nok ind i det.

    SvarSlet